Kvinden bag fire krimiserier
Inger Wolf er dansk forfatter, født i Herning i 1971, men opvokset og bosiddende i Aarhus. Hun har en BA i engelsk, som hun tidligere anvendte til at ernære sig som freelance oversætter, og hun er mor til Cecilie.
Inger begyndte at skrive i en meget tidlig alder. Som 15-årig gik hun i gang med sin første roman – en bog om et rockband. Denne endte dog i skraldespanden. Flere mislykkede forsøg fulgte, indtil hun i 2000 fik sin første bog, Sidespring udgivet.
Siden er det blevet til fjorten andre bøger. Syv i serien om politikommissær Daniel, tre i serien om psykiateren Christian Falk, tre i serien Pyromanen om brandefterforskeren Klara Larsen, og en i serien Helholm om journalisten Agnes Vrangler.
Ingers bøger er udgivet i Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien, Rusland og USA.
Hun har tidligere modtaget Kriminalakademiets debutantpris, og er i flere omgang nomineret til Mofibos lydbogpris.